Sergel overtages af Marginalen

Marginalen overtager Sergel Group af Telia Company AB, en overtagelse som inkluderer virksomhederne i Sverige, Norge, Finland, Danmark, Letland og Litauen og 360 medarbejdere.

Aftalen som blev meldt ud allerede i 2016 er nu godkendt af alle tilsynsmyndigheder og gennemført d. 30 juni 2017.

Sergel er et af Nordens ledende firmaer som leverer hele værdikæden af Credit Management Services (CMS) med en bred kundebase som dækker over kunder indenfor alt fra Bank & Finans og E-handel, til Offentlig sektor og Telekom. Det største forretningsområde er inkasso men firmaet er også en af Sveriges største leverandører af SMS-services.

–  “Hos Sergel er hele organisationen gennemsyret af vores tilgang ”We care”, hvilket er meget værdsat af vores kunder. Vi er stolte over vores virksomhed og den service vi leverer, noget vi ofte får ros for. Det skaber en tryghed, både for kunderne og for deres kunder. Med Marginalen som ejer kan vi styrke vores virksomhed yderligere. Det er med glæde at vi endelig fortæller kunder, partnere og ansatte at aftalen er på plads og ejerskiftet gennemført” siger Johan Bille, Direktør Sergel A/S

–  “Sergel er et stærkt brand med stor viden og erfaring inden for Credit management. At Sergel derudover besidder unik kompetence og erfaring er meget værdifuldt for Marginalen. Jeg ser kort og godt et stort potentiale i købet og er overbevist om at vores forretning kommer til at vokse på baggrund af overtagelsen af Sergel”, siger Ewa Glennow, Direktør hos Marginalen

Fakta

Marginalen AB blev grundlagt i 90´erne af Ewa Glennow. Firmaet har forretning i Sverige, Letland og Litauen, og med cirka 700 ansatte tilbyder koncernen services inden for bank og finansiering, kreditservices og inkasso, økonomiadministration, jura og HR for privatpersoner og firmaer.

Sergel er et svensk inkassofirma og blev grundlagt i 1988 som Telia Companys (tidl. Televerkets) interne inkassofirma. I dag er Sergel en af de ledende leverandører af kredit- og inkassoservices i Norden og Baltikum. Forretningsområderne inkluderer håndtering af kreditbeslutninger, clearinghouse, fakturaadministration, inkasso og køb af fordringsporteføljer.