EcoOnline har valgt Sergel som partner i Norden

Den internationale IT-virksomhed, EcoOnline, har valgt Sergel som leverandør af inkassotjenester. Virksomheden har over 6.500 kunder og er markedsledende inden for udvikling af kemisk sikkerhed og HSE-løsninger.

“Vi ønskede os en nordisk partner for at samle og strømline kredit-arbejdet på tværs af koncernen.  Valget faldt på Sergel Group, fordi de leverede bedst i forhold til vores kriterier”, siger Nina Isaachsen, Chief Group Accountant hos EcoOnline.

 

”One point of contact” samt innovative løsninger var afgørende

Sergel skal levere rykker- og inkassoydelser til EcoOnline i hele Norden. Valget blev truffet på grund af flere forskellige kriterier, men det udslagsgivende blev, at Sergel ligger langt fremme på teknologi og tilbyder en tæt personlig opfølgning. Det, at Sergel tilbyder et ”single point of contact” mod hovedkontoret i Norge, sammen med en løsning, som modsvarer vores behov, gør at vi får betydelige besparelser på koncernniveau” fortæller Isaachsen.

 

Stolt leverandør gennem hele kunderejsen

Sergel skal hjælpe EcoOnline med at levere en komplet kundeoplevelse på tværs af koncernen. Løsningen skal sikre god likviditet, reduceret kredittid og minimere tab på tilgodehavender.

“Vi er meget stolte over, at EcoOnline har valgt os som partner. Vi vil naturligvis levere personlig service og gode systemer, men det vigtigste for både os og EcoOnline er, at vi tager os af slutkunden på den bedst mulige måde.” siger adm. Diretør i Sergel Norge, Sven O. Ingebretsen og fortsætter: ”Vi er forpligtet til at gøre det enkelt og effektivt, samtidig med at vi behandler alle slutkunder med respekt.”

 

Om EcoOnline

EcoOnline er en førende leverandør af innovativ softwareteknologi til øget kemisk sikkerhed og omkostningseffektivt HSE-arbejde. Virksomheden blev grundlagt i Norge i 2000 og har i øjeblikket mere end 6.500 kunder i 86 brancher.

Med 390 dedikerede medarbejdere med base i Norge, Sverige, Danmark, Finland, Irland, Storbritannien og USA giver EcoOnline virksomheder mulighed for at skabe sundere, sikrere og mere bæredygtige arbejdspladser.