Virksomheder under angreb - forsvar dig mod svindel!

Sergel har adspurgt en af sine kunder, og hvordan de ser på udviklingen. ”Lige nu ser vi en markant stigning på abonnements- og hardwaresvindel, hvor svindlere udnytter den legitime ejer af digitale identitetsværktøjer til at foretage køb. Vi ser også en øget aktivitet inden for vishing og smishing svindel, hvor modtagere af opkald og sms’er bliver snydt til at klikke på ondsindede links eller overføre penge til falsk kundeservice,” siger Jonas Lindström, Group Security Manager hos Tele2.

Common fraud types businesses face today.

Vishing og smishing – telefonen som et våben
Mobiltelefonen er blevet en central del af vores liv, men den er også blevet et kraftfuldt værktøj for svindlere. Gennem vishing (stemmeopkald) og smishing (falske tekstbeskeder) bliver enkeltpersoner narret til at klikke på ondsindede links, overføre penge eller kontakte, hvad de mener er en pålidelig kundeservice. En teknik, der ofte bruges i disse svindelnumre, er spoofing, hvor svindleren forfalsker oplysninger såsom et telefonnummer eller en e-mailadresse. Lauri Isotalo, cybersikkerhedsekspert og en del af den finske nationale kommunikationssikkerhedsmyndighed (NCSA-FI) hos finske Traficom, påpeger: "Gennem spoofing ser kommunikationen ud til at komme fra en pålidelig kilde, hvilket gør det sværere at gennemskue et cyberangreb."

Spoofing – en trussel på tværs af grænserne
En stor del af svindlernes strategi går ud på at udnytte teknologien til at skabe troværdighed. Lauri Isotalo forklarer, at spoofing er blevet en central trussel i Norden: "Vi har set en markant stigning i svindelsager over de seneste fem til ti år, hvor cyberkriminelle netværk deler værktøjer og teknikker på tværs af grænser."  Dette øger behovet for et stærkt samarbejde for at bekæmpe svig på regionalt og internationalt plan.

Konkursbedrageri – et sidste desperat forsøg
Et scenarie, der stadig bliver mere almindeligt, er, når virksomheder på randen af ​​konkurs bestiller store mængder af dyre produkter hjem, for så at forsvinde uden at betale. "Det er en metode, som svindlere har forfinet," siger Stefan Lundberg, advokat og sagsbehandler ved National Fraud Center (NBC) i Sverige. "På det tidspunkt, hvor konkursen bliver en realitet, er varerne allerede forsvundet, hvilket efterlader virksomhederne uden betaling."

Identitetssalg – en ny type svindel
En anden bekymrende tendens er enkeltpersoner, der sælger deres personlige oplysninger og kreditværdighed til svindlere. Denne form for svindel er svær at opdage, og kan have alvorlige konsekvenser for virksomheder, der ikke har tilstrækkelig pålidelig kontrol. "Dette er et voksende problem," advarer Lundberg. "Virksomheder skal sikre, at de har effektive processer til at verificere kundernes identitet og kreditværdighed."

Internationalt samarbejde – En fælles front mod spoofing
I kampen mod spoofing spiller internationalt samarbejde en afgørende rolle. "Vi har regelmæssige møder, hvor vi deler viden og erfaringer om, hvordan man bekæmper disse trusler," siger Lauri Isotalo. "Vi har delt vores succeser med vores nordiske kollegaer."  Dette samarbejde hjælper myndigheder og virksomheder med at holde sig opdateret og skabe fælles løsninger.

Proaktive strategier – virksomhedens bedste forsvar
Hvad kan virksomheder gøre for at beskytte sig selv i en tid, hvor cybersvindel bliver mere og mere kompliceret? Stefan Lundberg understreger vigtigheden af ​​både traditionelle og teknologisk tilpassede sikkerhedsforanstaltninger: "Større virksomheder kan investere i dedikerede sikkerhedsafdelinger og udvikle stringente procedurer, mens mindre virksomheder kan fokusere på at forbedre deres interne processer, herunder godkendelsesrutiner og grundige leverandørtjek.”

En stadig voksende trussel fra kriminelle er, at de benytter sig af teknologiske og innovative metoder såsom deepfakes - en teknik, hvor svindlere skaber falske videoer eller lyd, der efterligner rigtige mennesker, ofte for at manipulere virksomheder og enkeltpersoner. Lundberg forklarer: ”Med deepfakes kan svindlere narre virksomheder til at tro, at de interagerer med en legitim leder eller partner, hvilket gør det endnu sværere at opdage svindel. At være opmærksom på disse risici og hurtigt integrere beskyttelse mod AI-genererede trusler er afgørende for sikkerheden."

Samtidig er mere traditionelle former for svindel fortsat en stor trussel. Mange kriminelle bruger lyssky virksomheder som værktøjer til deres transaktioner. Disse virksomheder har ofte karakteristiske træk, såsom hyppige adresseskift, nystartede virksomheder og tilbagevendende ændringer i bestyrelsen. Lundberg fremhæver vigtigheden af, at virksomheder er opmærksomme på disse signaler for at mindske risikoen for at blive udnyttet. "Ved at overvåge ændringer i samarbejdspartnere og deres strukturer kan virksomheder hurtigere opdage, om noget virker mistænkeligt og gribe ind, før det er for sent.”

For at beskytte sig mod både teknologisk avancerede trusler, såsom deepfakes, og mere traditionelle svindelmetoder, skal virksomheder have et bredt sikkerhedsperspektiv. Lundberg understreger: "Det handler om at kombinere moderne teknologi med gennemprøvede strategier. At være proaktiv og være på forkant med både teknologiske og traditionelle svindeltrusler er nøglen til at skabe en sikker og bæredygtig forretning."

Proactive measures companies can implement

Viden og samarbejde er nøglen til succes
Virksomheder står over for en vedvarende kamp mod cybersvindel, men gennem viden og internationalt samarbejde kan de effektivt imødekomme disse udfordringer. "Spoofing og bedrageri bliver mere sofistikeret, men det betyder ikke, at vi er hjælpeløse," siger Lauri Isotalo. "Med de rigtige strategier og samarbejde kan virksomheder beskytte sig selv og fortsætte med at vokse i den digitale verden."

Internationalt samarbejde – en nøglefaktor
Samarbejde mellem de nordiske lande er en nøglefaktor i kampen mod forskellige former for cybersvindel. Lauri Isotalo forklarer, at både konferencer og møder finder sted med deltagelse af alle nordiske lande, selvom der nogle gange forekommer mindre møder mellem de enkelte nationer. "Det vigtige er, at tankegangen altid er at dele succeser med at forebygge svindel," siger Lauri. Ved at udveksle information og erfaringer kan lande drage fordel af hinandens fremskridt og derved bedre beskytte sig mod disse fælles trusler.

Nordic collaboration to fight fraud.

Mandat for følsom informationsdeling – skabelsen af et sikkert rum for samarbejde
En udfordring for industrier som finans, energi og telekom er, at konkurrencelovgivningen ofte begrænser, hvor meget de kan samarbejde, især når det kommer til følsomme oplysninger. Lauri Isotalo forklarer dog, at Finland har udviklet en løsning gennem National Cyber ​​Security Center (NCSC). "NCSC giver en platform til at diskutere følsomme emner som cybersikkerhed, som ellers ville være umulige på grund af lovgivningen," siger Lauri. Dette skaber et miljø, hvor virksomheder kan diskutere de bedste praksis og fælles udfordringer, hvilket styrker deres modstandsdygtighed over for cyberkriminalitet.

Læren ved andre sektorer – bedste praksis på tværs af branchegrænser
Lauri Isotalo fremhæver også vigtigheden af ​​at lære af andre sektorer, selv når formelle samarbejdsgrupper måske ikke er mulige på grund af varierende regler og forskrifter. "Der er altid noget at lære af andre industrier, selvom de ikke ser ud til at stå over for de samme udfordringer," siger Lauri Isotalo. Han bemærker, at energisektoren for eksempel kan drage fordel af at forstå, hvordan logistiksektoren håndterer risikostyring og cybersikkerhed. Ved at dele bedste praksis på tværs af brancher kan virksomheder forbedre deres egne sikkerhedsstrategier. Tilpasningen af disse indsigter giver dem mulighed for at udvikle mere robuste og fleksible metoder til styring af risici.

Finlands spoofing-lovgivning – konkrete fremskridt over tre år
I løbet af de seneste tre år har Finland indført to væsentlige reguleringer med det formål at bekæmpe spoofing, der retter sig mod både vishing og smishing."Vi er tilfredse med resultaterne indtil videre," rapporterer Lauri Isotalo. Disse reguleringer har været særligt effektive til at forhindre cybersvindlere i at bruge falske telefonnumre og SMS-beskeder til at bedrage enkeltpersoner og virksomheder. Succeserne er blevet delt med de andre nordiske lande, som ser Finlands fremskridt som en værdifuld reference og et forbillede for deres egne bestræbelser.

Vil du holde dig opdateret om vigtige emner?
Besøg vores hjemmeside for flere artikler, mere indsigt, og tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder leveret direkte til din indbakke.